Forberedelse (inden sessionen)
For at sikre en god og behagelig oplevelse under din tatoveringssession, er der nogle ting, jeg gerne vil opfordre dig til:
-
Vær åben for at diskutere designidéer og stol på den vejledning, jeg giver. Jeg arbejder med det her hver dag og ved derfor, hvad jeg taler om.
-
Få en god nattesøvn inden din session, så du er ordentligt udhvilet.
-
Spis en solid morgenmad inden din session og husk at medbringe en madpakke for at holde dit blodsukker stabilt.
-
Tag gerne sukkerholdige drikkevarer og snacks med. Under sessionen kan dit adrenalin svinge, hvilket kan medføre svimmelhed og endda besvimelse. At indtage noget med sukker i kan hjælpe med at forebygge dette.
-
Vær forberedt på at skulle sidde eller ligge stille i en længere periode (naturligvis med pauser undervejs).
Husk, at designet af tatoveringen er tilpasset dig. Du behøver derfor ikke nødvendigvis lytte til venners eller familiens meninger, da det er dig, der skal have tatoveringen. Lyt i stedet til din mavefornemmelse samt til de råd og den vejledning, jeg giver igennem hele processen.
Tips til at gøre din session mere behagelig
Selvom tatoveringer kan være smertefulde, varierer smerten fra person til person og afhænger også af, hvor på kroppen tatoveringen placeres. Dog kan smerten kontrolleres ved at fokusere på eksempelvis vejrtrækning eller ved at prøve at aflede opmærksomheden fra smerten. Samtidig spiller kost, søvn og livsstil en rolle for smertetærsklen.
Nogle tror, at det at have venner eller familie med til en tatoveringssession er en god idé for moralsk støtte og for at tænke på noget andet. Men faktisk gør det ofte folk mere sårbare over for personer, de kender, hvilket gør det sværere at ignorere følelsen af at blive tatoveret. Så det kan være en god idé at tage alene afsted til din tatoveringssession. Vi lover at passe godt på dig og vil gøre alt for at sørge for, at du både er tryg og føler dig godt taget af!
Klar til at booke din session?
Husk at forberede dig grundligt, inden du booker din næste tatovering.
For at lette din forberedelse har jeg samlet en lille portefølje med mine tidligere værker samt en masse nyttig info på min FAQ-side.
FAQ-siden indeholder alt, du skal vide både før og efter din session hos mig.